Øverst på formularen

 
 
Det er med tanken i baghovedet: "Skal skal ikke", jeg lægger denne tale på nettet. Jeg kommer sikkert til at krænke Nonie Darwish's ophavsret, men det håber jeg at få tilgivelse for, da artiklen er af så vigtig karakter, at de danskere der ikke behersker der engelske bør have mulighed for at læse den. Hvis det giver problemer, hvad jeg ikke håber, vil artiklen blive fjernet igen. 
 
Islamisk-Fascistisk bevidsthedsuge dag 2

Af Nonie Darwish
FrontPageMagazine.com | 10/24/2007

[Den følgende en tale af Nonie Darwish, grundlæggeren af arabere for Israel, på åbningsmødet på UC Berkeley for Islamisk-Fascistisk bevidsthedsuge. Det starter med en kort intro skrevet af Nonie Darwish om hendes indtryk af de begivenheder, som er basis for hendes tale.]
 
 

 


Intro:

Atmosfæren krævede, at sikkerheden var i top ... den fik mig til at føle, at uden sikkerhed, ville jeg blive fysisk angrebet på UC Berkeley. Det første, som repræsentanten fra Al-Jazeera sagde til mig, var: "Du er den mest hadede kvinde i den arabiske verden". Hadet kunne også føles fra de mest venstreorienterede af det amerikanske publikum. Mit svar til udtalelsen fra Al-Jazeera repræsentanten var: "De arabiske medier startede en hadekampagne imod mig, efter min bog udkom. Uden først at læse bogen, kaldte egyptiske medier mig en forræder over for min far, fordi jeg støtter Israel. Jeg elsker min far, og jeg tror, at han, hvis han havde levet, ville have været en del af den fredsaftale, Sadat havde indgået med Israel." Jeg tror, de arabiske medier forsøger at forvanske mine meninger for at få mig til at tie.

En mand sad blandt tilhørerne med en sort stofpose til at dække sit hoved for at protestere mod 'Abu Greib', selv om diskussionen ikke havde noget at gøre med Irak. Fra tilhørerne lød der råb: "fascist" så "racist" og "Osama Bin Laden er CIA agent." Larmen blev så høj, at jeg ikke længere kunne tale. Jeg føler, at jeg bliver gjort tavs, selv i Amerika. Min respons var: "Hvem vil være talerør for kvinder, som bliver stenet og for muslimer, som bliver udsat for terror i radikale muslimske lande? Det er trist, at jeg forlod en undertrykkende Sharia muslimsk kultur, hvor jeg ikke havde frihed til at tale kun for at opleve, at jeg bliver gjort tavs i Amerika af grupper, som påstår, der er talefrihed."

Det triste ved hele begivenheden var følelsen af at radikale muslimer og deres venstreorienterede støtter hellere ville undlade at kritisere den islamiske kultur end at rejse sig mod en kultur, som pisker, stener, halshugger og amputerer lemmer. For de yderliggående til venstre, er det er blevet vigtigere ikke at støde en religion (med mindre det er kristendommen eller jødedommen) end muslimers og terrorofres menneskeret. Æresdrab og ødelæggelse af kvinders kønsdele bliver tolereret - men vogt dig for at nævne ordet "Islamisk-fascisme."

Amerikanske universiteter bliver tyranniske, når det drejer sig om konservative værdier og arabisk-amerikanske personer, som vover at tale imod jihad kulturen. Det er ligegyldigt, hvor mange mennesker i mit tidlige liv i Egypten, som led under æresdrab, ødelæggelse af kvinders kønsorganer og undertrykkelse af kvinder. På amerikanske universiteter må jeg tie.


Talen:

Som en amerikansk kvinde af muslimsk arabisk oprindelse, værdsætter jeg den frihed, Amerika har givet mig; en ret, som er alt for sjælden i Mellemøsten, hvor det at tale om menneskeret, kvinders rettigheder, demokrati og selv fred med Israel er tabu og har alvorlige konsekvenser.  

I Amerika lærte jeg, at man kan stille spørgsmålstegn ved alle ideologier og religioner. Ideologier, som ikke besvarer de hårde spørgsmål vil opleve intellektuel fallit. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er en diskussion om de gode og fredselskende muslimer, men om en voldens og hadets ideologi, som har bragt undertrykkelse, usikkerhed, vold og terror til Mellemøsten, og som nu har bredt sig til resten af verden. Radikale muslimer har gjort den mindste kritik, kritisk tankegang og spørgsmålstegn til en fornærmelse mod islam. Arabiske feminister, reformatorer og intellektuelle bliver undertrykt, truet eller dræbt. Selv den Egyptiske digter Naguib Mahfouz, nobelprisvinder i litteratur blev dolket i Kairo i 1994 af en radikal muslim, som sagde, at han fornærmede islam. Det er derfor, vi må byde en åben diskussion velkommen. Det bedste våben i krigen mod terror af islamisk-fascisme er sandheden.  

Jeg vil gerne starte med min baggrund. Jeg blev født i Kairo og voksede op som muslim i Kairo og Gazastriben; i en tid, hvor præsident Nasser havde forpligtet sig til at forene den arabiske verden og ødelægge Israel.  I 50'erne var min far overhoved for det egyptiske militær i Gaza, og han startede Fedayeen, hvilket betyder 'væbnet modstand og selvopofrelse'. De lavede angreb på tværs af grænsen ind i Israel og forårsagede død og ødelæggelse. Som respons til terroren, var der flere mordforsøg på min far.

En nat sendte Israel kommandosoldater til vores stærkt beskyttede hjem, men min far var ikke hjemme. De israelske soldater fandt kun os, min mor og vi børn. De israelske soldater gjorde ikke os noget.

I gik på Gaza grundskolen. Det var der, vi lærte om hadefuld hævn og gengældelse; fred var aldrig en mulighed men et tegn på nederlag og svaghed. Jøderne blev beskrevet som mindre end menneskelige; jeg lærte aldrig at tage imod slik eller frugt fra en fremmed, det kunne være en jøde, som prøvede på at forgive dig. De fyldte vore hjerter med frygt for jøderne; det gjorde, at hadet kom let og terrorisme var acceptabelt, end da ærefuldt.

Efter to år med intense Fedayeen operationer, blev min far dræbt i det første målrettede snigmord i Gaza i 1956. Jeg var otte år gammel. I Nassers berømte tale om nationalisering af Suezkanalen, hyldede han min far som en national helt, en Shahid. Præsident Nasser lovede, at hele Egypten ville tage revanche, men nævnte ikke noget om den tunge byrde af død og ødelæggelse, som Fedayeen bragte over Israel. Regeringsmedlemmer spurgte mine søskende og mig "hvem af jer vil hævne jeres fars blod ved at dræbe jøder?" Jeg var meget ubehagelig berørt over det spørgsmål. Vi kunne ikke sige noget.

Efter min fars død, måtte min mor leve livet alene med fem børn i en kultur, som kun respekterede familier med et mandligt overhoved. I 50'erne var der kun få kvinder, som kunne køre bil, og hun blev kritiseret og kaldt alskens ting fordi hun købte en bil, så hun kunne køre os i skole. Jeg boede i 30 år under undertrykkende diktatorer og politistater. Jeg var vidne til æresdrab på piger (vores hushjælp), undertrykkelse af kvinder og ødelæggelses af kvinders kønsorganer. Regelmæssigt hørte vi forbandelsen over ikke-muslimer fra prædikestolen i moskeen. Som ung kvinde besøgte jeg en kristen ven i Kairo under fredagsbønnen, og vi hørte begge de verbale angreb på kristne og jøder gennem højtalerne. Vi hørte "Må Gud ødelægge de vantro og jøderne, Guds fjender. Vi skal ikke være venner med dem eller indgå aftaler med dem". Vi hørte også de tilbedendes respons "Amen". Jeg har lyttet til bønner, om forbandelse fra moskeernes prædikestole hele mit liv - og tro det eller lad være, men hvis du vokser op med det, kan det føles og lyde normalt. Min kristne ven så meget bange ud, og jeg skammede mig. Det var første gang, jeg indså, at der var noget meget forkert i den måde, min religion blev undervist og praktiseret.

Jeg flyttede til USA i 1978. Under mit første besøg i en moske i Amerika blev vi belært om aldrig at tilegne sig det amerikanske, og at islam er her for at blive den dominerende religion. Jeg fik at vide, at jeg skulle dække mig i islamiske klæder; men hvordan kunne jeg gøre det, når jeg aldrig havde båret en islamisk klædedragt i Egypten? Indtil 1980'erne bar kvinderne i Egypten ikke islamiske klædedragter.

I august 2001 besøgte jeg min fødeby Kairo i Egypten. Jeg var forundret over at se, hvor radikalt islam havde taget over. Graden af vrede og hadetaler var alarmerende. Jeg så ekstrem fattigdom, forurening, farligt materiale og affald langs Nilen. Arbejdsløsheden var stor, og det samme var inflationen og udbredt korruption. Men når jeg læste de arabiske medier, var alt hvad jeg så angreb på Israel og Amerika. Indbyggerne kendte ikke til grusomhederne muslimerne imellem i Irak, Algeriet, Sudan osv. Rent faktisk var termen "islamisk-fascisme" opfundet af algeriske muslimer og eks-muslimer til at beskrive de islamiske fanatikere, som slagtede 150.000 med-muslimer i Algeriet i 1990erne. Arabiske medier har svigtet den almindelige arabiske indbyggers menneskeret. De har ingen forståelse af deres rolle i at forsvare offentlighedens; denne mentalitet blev skabt af et islamisk-fascistisk miljø, som fornægter forandringer. Vestlige medier har heller ikke formået at gøre nok opmærksom på denne fare.

Jeg var glad for at komme tilbage til USA om aftenen den 10. september 2001. Næste morgen så jeg den anden flyvemaskine ramme tvillingetårnene. Jeg vidste, at 'Jihad var kommet til Amerika.' Muhammad Attah var fra Kairo, den same by, som jeg kommer fra.

Jeg ringede til adskillige venner i Kairo. De fornægtede det alle sammen og sagde 'hvor vover du at sige, at det var arabere, som gjorde det? Ved du ikke, at det er en jødisk konspiration?'

Det var ikke radikale men almindeligt Egyptere, som ellers er meget venlige mennesker. Jeg lagde røret på og følte mig meget alene og adskilt fra den kultur, jeg var vokset op i. Endnu engang anklager mit folk jøderne for noget, som vi meget vel ved, vi arabere selv har gjort. I enhver religion er det at betragte som en synd, men i de radikale islamistters øjne fortjener jøderne ikke sandheden, retfærdighed eller nåde. De jøder, som vi beskriver i vore moskeer, arabiske skolebøger og i medierne, eksisterer ikke. Vi arabere bekæmper en indbildt jøde, som vi selv har skabt. Israel er ikke perfekt; det er intet samfund; men den måde mit folk behandler jøderne og andre minoriteter er tragisk og en vanære.

Den globale krig, vi kæmper mod islamisk-fascisme og jihad er ikke kun om bomber og kaprede flyvemaskiner; det er også om tyranni og undertrykkelse af kvinder. Undertrykkelse af kvinder og at støtte terror er to facetter af den samme fundamentalistiske mentalitet. Islamisk lov - sharia - som terroristerne kæmper for at påtvinge verden vil skabe en global tilstand af køns-apartheid.  

Under den kriminelle sharia, kunne straffen være pisk, stening, halshugning og amputering af lemmer. Ondskabsfulde og usædvanlige straffe ifølge vestlige og menneskelige standarder. At forlade islam skal straffes med døden. Hvis staten ikke dræber en frafalden, er hans død garanteret for hånden af en gadebande. Dette gør islam til mere end en religion; det er en et-parti stat; og også et udviklet juridisk system, som hedder sharia, som kan slå dig ihjel, dersom du forlader islam. Sharia skal garantere, at der ikke er noget frafald den muslimske stats Berlinmur. Forbavsende er det, at de fleste muslimske lande ikke praktiserer sharia, fordi de ikke kan kapere det.

 Jeg har levet under familie shariaen i 30 år af mit liv. Dette praktiseres i alle muslimske lande; det tillader kun mænd at søge skilsmisse, han må have op til fire koner, han må slå sin kone, halvdelen af arven fra en mand til en kvinde, og i retten har hendes vidnesbyrd kun halv værdi. Hun bliver kun respekteret, når hun dækker sin krop og ansigt og endog hendes identitet. Så mange som 75 % af kvinderne i pakistanske fængsler er der, fordi de er blevet voldtaget. Sharia er systematiseret til permanent lov, den arabiske halvø's 7. århundredes stammekultur er for alle muslimer i enhver kultur for evigt.   

Under Sharia er den muslimske kalif eller amir, hvilket betyder leder, er undtaget fra at blive straffet under sharia. Den islamiske sharia lov er en diktators drøm overgivet til ham af Allah.

Polygami har en ødelæggende effekt på families dynamik, mand-hustru forbindelse eller forbindelsen mellem kvinder. Mange muslimske mænd har kun en kone, men skaden på mand-hustru forbindelsen er allerede sket i den muslimske ægteskabskontrakt, hvor en mand ikke lover at være loyal over for sin kone, og konen kan ikke forvente hans loyalitet. Ægteskabskontrakten har tre andre pladser som kan udfyldes af andre kvinder, dersom manden ønsker det. Det er grunden til, at en god muslimsk kvinde må acceptere sin skæbne under sharialoven af en simple grund, at udfordre Allahs lov er at udfordre Allah selv.  

På det seneste Bin Laden bånd, opfordrer guruen muslimer I vesten til at øge deres antal ved at konvertere så mange amerikanere til islam som muligt og gennem immigration får at opnå det, han kaldte jihad indefra. Dette er årsagen til, at islamister i vesten går lige til stregen for at se, hvor langt vesten kan kapere det. Nogle kræver sharia loven og proklamerer, at sharia er at sammenligne med demokrati.

I en muslimsk parade i New York denne september, lige før seksårsdagen for 11. september, bar muslimer skilte med ordlyden "muslimer imod demokrati og vestlige værdier", "Holocaust er en røverhistorie" og "Forbyd Talmud". De solgte bøger om jihad med en AK 47 på omslaget. Dette kommer fra mennesker, som beklager sig over "Islam-fobi". Mon de tror, dette vil give dem sympati og forståelse?

En muslimsk kvinde i Florida insisterer på at dække sit ansigt på billedet på hendes kørekort. Taxichauffører nægter at køre med passagerer, som har vin fra den toldfrie butik, de seks imamer I flyvemaskinen, som skræmte alle på flyveren og som nu anlægger sag. Og senest specielle vandhaner i fodhøjde i amerikanske skoler så muslimske børn kan Wada "vaske" fødderne før bøn.  

Jeg har boet i Mellemøsten i 30 år og har aldrig set specielle vandhaner for Wada i skoler eller universiteter, kun i moskeerne. Dette eksisterer kun i Saudi Arabien. Bedraget er fænomenalt. Islamisterne presser Wahabi Saudi værdier ind i Amerika; værdier, som jeg aldrig har set I Egypten.

Jeg er ikke kommet til Amerika for at blive en Wahabi Saudi.

På arabisk TV så jeg engang en muslimsk præst fortælle små børn, at det ikke er tilladt at lyve bortset fra tre betingelser: 1- at lyve for ikke-muslimer når det er i islams interesse, 2- at lyve for muslimer, hvis det vil ende en konflikt mellem dem, og 3: at lyve for sin kone, hvis det vil forbedre fællesskabet.  

Således er det at lyve blevet en forpligtelse i internationale forbindelser, muslimske fællesskaber og familie fællesskaber. Undrer man sig over, at muslimerne var stille efter 9. september? De, som synliggør dette spil af løgne, betragtes som forrædere. Ved at tillade løgn, har muslimerne skabt en kultur, som ikke er i stand til at skelne mellem løgn og sandhed; sandheden er blevet et indviklet spil for at redde ansigt i islams bedste interesse.

The Times of London fortæller, at muslimske studerende i England lærer at afsky ikke-muslimer som 'skidt'.  Det arabiske ord for det er 'Nagas.' Dette er årsagen til, at mange arabere tror, at eksistensen af ikke-muslimer på muslimsk jord er en vanhelligelse eller besættelse.

På begæring fra Saudi Arabien ofrede US soldater livet for at beskytte den mod Saddam. Under normale betingelser ville dette være mødt med taknemmelighed, men i stedet var reaktionen blandt araberne " Hvor vover de vantro at vanhellige muslimsk land?" "Dette er grunden til,  Amerikas beskyttelse af muslimerne mod serberne, de afghanske muslimer mod Sovjetunionen. At sende mad til de somaliske muslimer, som blev sultet af deres egne ledere ikke gav USA nogen ære i den muslimske verden: tvært imod, jo mere Amerika forsøger at stabilisere regionen, jo mere bliver de afskyet. Arabiske muslimer ønsker ikke at blive reddet af vantro, Det er en stolt kultur, som let føler sig beskæmmede af følelser af afhængighed af ikke-muslimer. Det er arabernes psykologi.

Dette er deres opfattelse af vesten. I den jødiske kultur siger de, "vi er alle syndere" - men i den muslimske kultur siger de "de er alle syndere, men vi er muslimer". Ikke-muslimer er "Cafir", ikke-muslimer er ikke uskyldige. De betragtes som syndere, som behøver islam, og islamisterne har påtaget sig allahs rolle med at påtvinge verden islam, imod deres vilje med ifølge jihads principper.  

Muslimske præster er til stadighed på jagt efter den ideelle muslimske stat og kan ikke finde den. Det er mislykkedes fuldstændigt for dem at stabilisere deres samfund. I stedet for at være en kilde til trøst, stabilitet og visdom, er de blevet en kilde til had, raseri og ødelæggelse. For dem er løsningen altid en intifada, opstand, a coup d'etat (statskup), mord eller gadevold. De har ingen respekt for berettigelsen af nogen som helst regering, og ingen regering er muslimsk nok for dem, selv ikke Saudi Arabiens.

I denne dynamik kan kun tyranniske regeringer overleve. Ledere, som ønsker fred, moderne præg og reformer, bliver myrdet lige som Sadat. Ethvert muslimsk land lider under undergrunds radikale muslimske grupper, som forsøger at vælte regeringen og forfatningen I deres søgen for en perfekt muslimsk stat. Derfor er den muslimske verden i konstant oprør, stagnation og konflikt. Islamisk-fascisme er resultatet.


Amerika er meget bekymret, eftersom dette breder sig til resten af verden. I 1998 blev den samme indstilling udtrykt af en muslimsk leder, som bad muslimerne i Amerika om ikke at integrere sig. Han sagde "vi er her for at gore koranen til Amerikas lov". Det, arabiske leder lider af, flytter nu til Amerika, og hvis det fortsætter, vil vores frihed nedbrydes. Islamisk-fascisme, usikkerhed, oprør, ødelæggende mentalitet og had mod lov og orden er her.

 Arabiske regeringer har muligheden for at bygge moskeer I vesten, men de giver ikke Amerika muligheden for at bygge synagoger eller kirker I muslimske lande. De finansierer muslimske og mellemøstlige studier på amerikanske universiteter, men der er ikke et universitet I nogen af de 52 muslimske lande, som har studier i kristendom eller jødedom på skemaet. De prædiker frit islam i resten af verden men sætter kristne missionærer i fængsel og dræber dem.  

Hvis denne tendens fortsætter, bliver Bin Ladens drøm om indre jihad i Amerika en realitet. Hvis det sker, vil Amerika aldrig blive den samme igen. Vi kunne se en stor muslimsk forsamling, der krævede sharia ... samles i London, Paris eller Detroit. Hvis de bliver nægtet deres krav, vil de kræve en separatistbevægelse; Chechnya kan ske I vesten. Islamiske separatistbevægelser lever og har det godt i Chechnya, Fillipinerne og andre dele af verden. Det fik Indien til at udskille Pakistan og give det til muslimerne, men islamisk terror i Indien er ikke stoppet.  

Nu har islamisterne fanget vesten på et tidspunkt med politisk korrekthed og multikultur. Ved at tolerere had og vold, gør vesten ikke muslimerne eller islam nogen tjeneste. At tolerere intolerance er ikke et tegn på medfølelse; det er efterladenhed i udstrakt grad.

For at opsummere: Religion, en hvilken som helst religion må tilrette sig de universelle begreber om menneskerettigheder, frihed til at vælge sin egen religion, lige ret til kvinder og minoriteter. Hvad vil vi som arabiske amerikanere gøre ved det? Skal vi forblive stille og defensive? Vi skylder Amerika ærlige svar. Vi må inspirere en sand reform i vores oprindelige kultur. Lige nu er der syv kvinder i Iran, som venter på døden ved stening - vil vi bakke dem op, eller vil vi svigte dem? Muslimer der er konverteret fra islam lever i skjul. Skal vi tillade, at de bliver dræbt i islams navn? Vil vi blive ved med at acceptere, at den Egyptiske kristne befolkning stadig lever i diskrimination?

Hvis islam er en fredens religion, må vi kræve noget bedre af vore religiøse ledere. Vi er færdige med de selvudvalgte, intolerante ayatollaer, mullaer og sheiker som opfører sig som allah og undertrykker talen ved at udstede døds fatwaer. Jeg beder om støtte fra venstreorienterede amerikanere. I burde være vore naturlige allierede, fordi vi er reformisterne og beskytterne af frihed i Mellemøsten.

Vestlige feminister må støtte en enkel standard for både det vestlige og muslimske samfund. Feminister og alle andre, som bekymrer sig om menneskets frihed, må støtte muslimske dissidenter, mandlige og kvindelige, som risikerer livet for kvindernes ret under islam. Jeg beder om støtte fra venstreorienterede amerikanere. I skulle være vore naturlige allierede, fordi vi er frihedens reformister og beskyttere i Mellemøsten.

Tak


Nonie Darwish is amerikaner med arabisk/muslimsk oprindelse. Hun er freelance skribent og offentlig taler, og hun har websiden www.ArabsForIsrael.com.

Nederst på formularen