Står profetierne i Obadias' bog foran sin opfyldelse?
 
Det ser ud til, at de sidste mange måneders terrorangreb på Israel fra Gaza nu har gjort, at der er nået et kritisk punkt i dette vanvid.

IDF planlægger nu, iflg . Jerusalem Post lige nu, hvordan de kan stoppe hamas og deres vanvittige terrorangreb.

Samtidig er der blevet afsløret  tunneller mellem Ægypten og Gaza, som er blevet brugt til at smugle våben og sprængstoffer ind i Gaza området, og at smugle terrorister ud fra Gaza for træning i terrorvirksomhed.

Al-Aqsa brigaden proklamerede torsdag, at de ville optrappe angrebene mod Israelske byer i Negev, og det blev fulgt op med en sand byge af raketter mod Sderot. Angrebene var et svar på "den ondskabsfulde Balfour deklaration" som i 1920'erne gav grønt lys for oprettelsen af den jødiske stat.

Terrorgruppen Al-Aqsa Martyrernes brigade er en del af Fatah, der er ledet af PLO-lederen Mahmoud Abbas, som er den eneste Israel kan føre forhandlinger med.

Det er som at føre fredsforhandlinger med sin egen kommende morder.

Israel har ikke andre muligheder end at slå fra sig med alt de har til rådighed.

Israel har haft møder med USA's militære ledere, og har angiveligt fået grøn lys for en militær operation i Gaza.

Indtil tidspunktet for den militære operation er fastlagt, fortsætter Israels forsvarsstyrker med massive militærøvelser ved grænsen til Gaza.
 
 

 


 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mon vi har nået tidspunktet for opfyldelsen af profetierne i Obadias' bog, om Esaus hus, som er dagens palæstinensere?

 Ja, på den dag, siger Herren,

vil jeg tilintetgøre de vise i Edom

og forstandigheden i Esaus bjergland.

Der bliver ingen forstand tilbage.

v9 Dine helte, Teman, gribes af rædsel,

så alle i Esaus bjergland udryddes.

v10 For mord og vold mod din broder Jakob

skal du dækkes af skam og udryddes for evigt.

v11 Den dag du stod på afstand,

mens fremmede førte hans rigdom bort,

og udlændinge gik ind ad hans porte

og kastede lod om Jerusalem,

da var du selv som en af dem.

 

v12 Se ikke med skadefryd på din broder

på hans skæbnedag.

Glæd dig ikke over judæerne

på deres undergangs dag.

Spær ikke munden hånligt op

på nødens dag.

v13 Gå ikke ind ad mit folks port

på dets ulykkes dag.

Se heller ikke med skadefryd på elendigheden

på dets ulykkes dag.

Ræk ikke hånden ud efter dets rigdom

på dets ulykkes dag.

v14 Stil dig ikke ved korsvejene

for at udrydde dets flygtninge,

udlevér ikke de undslupne

på nødens dag!

 

v15 Herrens dag er nær,

den kommer over alle folkene.

Som du har gjort, skal der gøres mod dig,

din gerning skal ramme dig selv.

 

v16 Som I har drukket på mit hellige bjerg,

skal alle folkene drikke uden ophør;

de skal drikke og fylde i sig

og blive, som havde de aldrig været til.

v17 Men på Zions bjerg skal der være redning,

det skal være et helligt sted,

og Jakobs hus skal tage sin ejendom i besiddelse.

v18 Så skal Jakobs hus blive til ild,

Josefs hus til en flamme,

og Esaus hus skal blive til strå;

de skal antænde det og fortære det.

Af Esaus hus skal ingen undslippe.

Herren har talt.
 
4. november 2007