Hvad vi kan læse og hvad vi ikke ved!

Indledning til ”The Force”.

 

Hvad ved vi om, hvad der skete i den efter-apostolske tid. Jeg skal ikke her komme ind på alle områder af udviklingen efter aposteltiden, af den primære grund, at tilgangen til vigtige oplysninger om kirkeperiodens tilblivelse indtil denne dag har været lukket område. Alberto Rivera har fået indsigt i dette mørke gennem sin opvækst og gennem sine studier som jesuiterpræst, hvor han havde mulighed for at bevæge sig frit rundt i Vatikanets bibliotek, der rummer oplysninger, der kun er for de indviede.

 

Hvad Alberto skriver giver yderligere en langt større forståelse for den åndelige situation vi oplever i vor tid, og hvad vigtigere er en forståelse for Bibelens tale om det, som er og som skal komme.

 

Læser vi kirkehistorie ud fra de kilder der almindeligvis er tilgængelige på vore biblioteker, oplever vi, at de langt fra giver et detaljeret sandhedsbillede af efter-apostolske tid.

 

Hvordan blev den Katolske kirke til? Hvilket fundament er den bygget på? Det er spørgsmål, som vi kun får overfladiske svar på, men som er vigtige i betragtning af dens dominans gennem århundreder, og dens tiltagende accept givet af både statskirker og frikirker i vore dage.

Et godt eksempel på vor manglende viden er de oplysninger, som vi får i kirkehistorierne om personen Loyola. Han omtales i forbindelse med mysticisme, men det rette ord er okkultisme. Han er en person hvis religiøse holdninger specielt har haft og har afgørende indflydelse på pavekirken endnu i dag år 2008.

Hvad vi kan læse er: Han havde sat sig et mål. At blive en helgen efter at han pga. et ødelagt ben ikke var i stand til at udleve sit oprindelige mål at blive en kendt stolt spansk ridder. Han var ærgærrig, hengav sig til streng askese, lod hår og negle vokse og piskede sig selv tre gange dagligt. Han tilbragte 7 timer i bøn og blev hensat i en tilstand af nervøs ophidselse, hvor han midt på dagen mente at have set syner af Kristus og den hellige jomfru, treenigheden og Satan, som åbenbarede sig for ham. Han lærte sig at underkaste viljens kontrol, han kunne få syner når og hvor han ville og nåede dertil, hvor han tænkte på at begå selvmord. Han tog en kraftig viljesbeslutning og overgav sig til kirkens autoritet. Han blev akademiker og dannede jesuiterordenen (”Societas Jesu”) En orden, som ville kæmpe for kirken og Paven som Jesu stridsmænd i ubetinget lydighed.

Hvad står en jesuiter etisk og moralk for?

1) Sjælesørgere blev de gennem ”okkulte” åndelige øvelser.

2) Skriftefædre blev de, navnlig for fyrster og fornemme folk.

3) Morallæren var, ikke at skærpe det sædelige ideal, men at bestemme det sædelige minimum.

4) En mening, som ikke er ”sikker”, kan blive ”antagelig” ved at godkendes af en eller flere ansete lærere.

5) Hensigten helliger midlet:

Når målet er tilladt er også midlerne tilladte. F.eks. er manddrab tilladt, når hensigten ikke er at hævne sig, men at forsvare sin ære.

6) Man lærer at tvetydig tale har sin berettigelse og ligeledes tankens forbehold, det er: Man kan sige et, endog sværge derpå, og tænke noget andet, idet man ikke er bundet ved ordlyden eller ved den mening, tilhørerne naturligt må få ud af dem, men kun ved den mening man selv i sit stille sind forbinder med ordene. Man kan også stiltiende gøre tilføjelser, som ganske forandrer meningen.

 

Det er kun en smagsprøve, fakta er at uærlighed, løgne, forførelse og bedrag, er hvad man kommer til at tænke på, noget som er højst aktuelt i de sidste tider.

 

Hvad vi ikke kan læse i vor kirkehistorie, har vi nu fået indsigt i gennem tidligere jesuitterpræst Dr. Alberto Rivera, som blev en omvendt kristen og som følge heraf mistede sit liv.

 

Spørgsmålet er: Er menighederne besmittet af hendes utugts vin Johs Åb. 18:3-4. og i fald man ikke kan sige sig 100% fri, hvad vil man så gøre ved det?

 

Bygger din menighed på apostlenes lære, er den en lige linje derfra, eller har den reminiscenser fra de falske kirkers lære?

 

Læs sandheden!

 
 

Satans magt

fortalt af ex-jesuiterpræst

Dr. Alberto Rivera.

 

 

Dette er et profetisk studie for at åbenbare okkultismen hos den store skøge som er omtalt I Johannes Åbenbaring kapitel 17-18-og 19.

”Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyelige fugle!”

 

Min historie begynder i en lille landsby oppe i bjergene på en af Kanarie-øerne sydvest for Spanien.

 

Denne engang så lykkelige landsby, var blevet så mærkelig ved nattetid. Folk hviskede til hverandre, når solen gik ned. De gik ikke længere ud efter mørkets frembrud. Og ingen sange blev sunget om aftenen.

Indbyggerne var grebet af frygt, og butikkerne begyndte at lukke allerede tidlig om eftermiddagen. Noget ondt var kommet til deres landsby, og selv dyrene var bange.

 

Man hørte mærkelige unaturlige lyde, som kom fra et hus, der tilhørte en enke, Carmen Montez, en meget trofast katolik.

Carmens nætter var blevet et mareridt.

Hun tændte sine lys, og begyndte at bede til jomfru Maria om at i nat, måtte denne uhyggelige ting ikke komme tilbage, men hendes hjerte begyndte at hamre, og sveden begyndte at pible frem på hendes ansigt.

Da hun vendte sig, løb det koldt ned ad hendes ryg, hun kunne høre yderdøren åbne sig langsomt, selv om den omhyggeligt var blevet låst før solnedgang.

 

Tingen var kommet tilbage

 

Lad os gå nogle få år tilbage, for at se hvordan dette mareridt begyndte.

Carmen havde en datter på 13 år, som havde store epileptiske anfald. Lægen sagde, at sygdommen var uhelbredelig.

Carmen tog sin datter med til en hellig statue af jomfru Maria, og aflagde et løfte, at hvis den hellige jomfru ville helbrede hendes barn, så ville Carmen sørge for, at hendes lille Magurita skulle blive nonne, når hun blev stor.

Medens hun bad til statuen af den hellige jomfru, kom der en mærkelig kraft over Magurita.

Anfaldene holdt øjeblikkelig op. Lægerne var forbløffede, lille Magurita var helbredt, det var et mirakel, og Carmen gav al ære til jomfru Maria for helbredelsen af hendes lille datter.

Et år senere kom tiden, da Carmen skulle holde sit løfte til jomfru Maria. Da var det, de første lyde begyndte. Det startede som lyden af lænker, der blev slæbt hen over gulvet. Og der blev hørt råb og skrig i mørket.

Carmen opsøgte sin præst for at bede om hjælp.

Han troede, det kunne være hendes lidende slægtninge, som råbte fra skærsilden.

De forlanger, at der bliver holdt flere messer og tændt flere lys for at lette deres pine.

Præsten lovede, at hvis hun ville påtage sig at betale for dette, ville råbene standse.

Stakkels Carmen, var en fattig enke, men hun ville prøve præstens ord.

Flere messer blev afholdt, men det fik ikke råbene til at standse, tvært imod blev det værre for hver nat, der gik.

Familien var skræmte fra vid og sans, undtagen Margurita. Hun kunne sidde stille i sit værelse og bede rosenkransen.

 

Margurita studerede for at blive nonne.

Dagen da Carmen skulle prøve den nye nonnedragt på Margurita, for at se om den passede, slog den onde magt til med et frygteligt raseri.

Det var som en rasende storm, som rev billeder ned af væggen, men midt i rummet sad Margurita og læste rosenkransen, og der var helt stille omkring hende.

Den lokale præst var under pres. Protestanterne i landsbyen kendte godt til de problemer som Carmen Montez havde.

Præsten ønskede desperat et mirakel for at vise sin kirkes magt, og for at få protestanterne til at se svage og kraftløse ud.

Han ringede til vort bispekontor og bad om assistance. Jeg lovede at komme for at bede de døde sjæle fra skærsilden om at forlade hendes hus.

 

Jeg forberedte mig til åndeuddrivelse ved at indvi nadverbrødet og fremsige den rette messe til den anledning.

 

Nb. Nadverbrødet er en lille kiks som iflg. Den katolske kirke på mystisk vis bliver til Jesus Kristus når messen bliver frem sagt.

Det er blevet katolikkernes ”kiksgud”.

Den dag åndeuddrivelsen skulle finde sted, brød helvede løs i Carmen Montez`s hjem. Den onde kraft blev stærkere og stærkere for hvert minut.

 

I samme øjeblik kom hjemmets lokale præst. Han havde fået besked på at vente på mig, fordi jeg var jesuiter-præst. Han skulle assistere mig under uddrivelsen, men fordi alle bønfaldt ham om at hjælpe, var han gået i forvejen uden mig.

 

Præsten prøvede at åbne døren, men den sad som sømmet fast.

Da han ville slippe håndtaget, røg døren op, og han blev suget ind af en mægtig kraft. Da han var kommet ind, hamrede døren i efter ham.

De, der stod udenfor, stod lamslåede og hørte præstens hjerteskærende skrig.

 

Da jeg ankom til landsbyen, blev jeg mødt af kirketjeneren i stedet for præsten. Og da jeg fik at vide, at præsten var gået i forvejen, fik jeg bange anelser. Min instruks var, at han skulle vente på mig. Jeg kunne ikke lide dette.

Da Ignatius De Loyla grundlagde sin jesuitiske orden, kommunikerede han med åndeverdenen ved at bruge sine specielle åndelige øvelser.

Jeg blev bedt om at hjælpe den lokale præst, fordi jeg som jesuitpræst var blevet grundig trænet til dette under mine studier af åndeverdenen.

 

 

 

 

Processionen startede fra kirken og gik til Carmen Montez`s hjem.

Da folket så sin runde kiksgud blive båret i en montre, stoppede al trafikken i ærbødighed.

De vidste, at enten var det et dødsfald, eller også en åndeuddrivelse.

 

Folk gik ud af bilerne, knælede og gjorde korsets tegn, fordi de troede, at Jesus Kristus selv gik forbi på vejen i form af en lille rund kiks.

De var meget bange for at komme til at fornærme ”kiksguden”, præsterne eller kirken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da vi kom ind i huset, var helvede løs. Gardiner og duge fløj som et telt op til loftet, nogen løftede op i min kappe, det hele var et mareridt.

Kvinderne fløj omkring i luften og kastede en grøn væske op. Men selv i sit værste raseri, var kraften aldrig i nærheden af Magureita.

 

Jeg hørte både skrig og snerren. En rasende vind hylede og blæste alle møblerne rundt i rummet. Stole eksploderede. Jeg faldt ned på gulvet, som var glat af fråde og grøn slim.

 

 

Da jeg skulle prøve at velsigne huset med hellig vand, råbte Margueritas tante pludselig: Fader, du har ikke noget krucifiks!

 

Hun kæmpede sig hen over gulvet og fik fat i en saks, som hun formede til et kors.

Straks gik kraften ind i et andet rum.

 

I det samme kom de, som skulle assistere mig ind gennem døren.

Jeg fik fat i krucifikset og afsagde mine latinske bønner.

Så snart jeg begyndte at bede, faldt også kvinderne ned på gulvet. Den øredøvende lyd af hyl og grinen fortsatte.

Så tog jeg nadverbrødet (kiksguden) og gav den første til Marguerita, fordi det var hende, der var centrum for al denne aktivitet.

Da alle havde fået brødet, begyndte stemmerne sagte at forsvinde. Huset så ud som et slagtehus, men endelig var den onde ting borte.

 

Var dette virkelig de døde sjæle fra skærsilden?

Nej, det var dæmoner.

 

Kunne brødet og krucifikset virkelig drive dem væk?

Nej, det var et djævelsk arrangement, sat i scene af Satan for at få folk til at stole mere og mere på præsterne for beskyttelse, og det kostede dem deres sjæle.

 

Hvorfor vil Satan og hans dæmoner have fat i menneskenes sjæle?

 

 

Lad os gå tilbage i tiden til en hændelse som fandt sted oppe i himmelen.

Lucifer gjorde oprør mod Gud, og 1/3 af englene gik med i oprøret og støttede Lucifer i hans forsøg på at tilrane sig Guds magt.

For dem var det en katastrofal beslutning.

Gud kastede dem ud af himmelen og ned på planeten jorden.

Gud forandrede Lucifers navn til Satan, og de faldne engle blev dæmoner. Læs mere om dette i Johs. Åb. Kap 12.

På grund af deres oprør, vil deres endelige dom være at blive kastet i ildsøen.

Satan blev mørkets fyrste, djævelen. Dæmonerne blev en hær af dæmoner, dygtige til at tage forskellige skikkelser og former.

De er listige og intelligente, og de tjener deres herre, Satan, i blind lydighed.

 

I begyndelsen gav Gud Adam kontrollen over hele jorden, og Satan hadede Adam.

 

Da Adam faldt, blev kontrollen overtaget af Satan. Han havde dermed fået den fulde juridiske og åndelige kontrol over alle kongerigerne på jorden.

(Luk.4.6). Han befalede sine dæmoner at tage kommandoen i menneskenes sind, tanker og legemer.

”Og Herren så, at menneskets ondskab var stor på jorden, og alle dets hjertes tanker og påfund var onde, den hele dag”. 1.Mos.6:5.

Hele verden var involveret i okkultisme, så Gud ødelagde alt kød på jorden, undtagen Noa, som fandt nåde hos Gud. Kun Noa og hans familie blev sparet.

Men blev den onde kraft ødelagt?

Nej! Efterhånden som den druknende hob gispede ud sit sidste åndedrag, så forlod dæmonerne deres legemer og fulgte efter arken.

 

De ventede på, at nye ofre skulle blive født.

Gud skabte Helvede (ildsøen) for Djævelen og alle hans engle. (Matt. 25:41).

Satan ved, at han til sidst vil ende der, efter Jesu andet komme.

 

I sit raseri har Satan sat sig som mål at drage så mange mennesker som muligt med sig ned i Helvede, og det er det, som har gået for sig gennem alle tider.

Jesus kalder Satan for løgnens far.( Johs. 8:44 )

 

Satan narrer mennesker til Helvede med kraftig virksomhed, med al løgnens magt og med tegn og undere. (2.Tess. 2:9).

Satan kender godt de bibelske profetier. Han vidste, at en dag ville Gud blive kød, og blive født på jorden, og hans navn ville blive Jesus.

Satan vidste, at Jesus ville blive født af en jomfru, og dø på et kors.

Satan hader Jesus, fordi han kom for at frelse mennesker fra ildsøen.

Djævelen er fast bestemt på at ødelægge Guds værk, derfor har han med stort held fået lavet sin egen Jesus, et andet evangelium og en anden ånd for at forvirre mennesker.

Satan bestemte sig for at udvikle et okkult, religiøst system, som skulle kontrollere verden, et system, som menneskene ville tro på, ville dræbe for, ja endog være villige til at dø for.

Til at introducere dette sataniske system, brugte Satan to mennesker:

 

Nimrod og Semiramis.

 

 

 

Semiramis giftede sig med Nimrod, og historisk set er han blevet kaldt: sønnen. Sin mors ægtemand.

Den første by, der blev bygget efter syndfloden, var Babylon. (1Mos. 10: 8-12 og 11: 1-9). Satan rejste sit hovedkvarter her.

Semiramis var Babylons dronning, og Nimrod ledte folket til oprør mod Gud.

Satan gik straks i gang med at lægge grundvolden for sit religiøse maskineri som skulle bekæmpe Gud og hele hans værk.

 

 

Dette monstrum skulle komme til at sende millioner af mennesker til Helvede.

Hvordan klarede Satan dette?

Gennem Semiramis. Hun var en smuk og kraftfuld heks, fuldstændig solgt til Satan. Han gav hende mange ideer.

Semiramis blev rig på menneskers oprør mod Guds love for ægteskabet. Hun var opfinderen af ”sølibatløftet”, som kun var et religiøst skalkeskjul for hor, utugt, homoseksualitet, sodomiteri, og lesbiskhed. Det er herfra den Katolske kirke har fået læren om sølibat.

Præsterne ophøjede sig og gjorde sig hellige, akkurat som i dag. Folket troede, at præsternes sølibatløfte var et større sakramente end ægteskabets. Sataniske traditioner sættes over Guds forordninger. Læs (1.Tim. 4.1-3). Nonnerne var tempel-prostituerede og stod til tjeneste for præsterne, akkurat som i dag.

Dengang blev de kaldt ”vestalinder”, men i dag kalder man dem for Jesu Kristi brud.

 

 

 

 

 

 

Semiramis opfandt skriftestolen for at kunne følge med i alle hendes troendes hemmeligheder.

Folket levede i frygt for præsterne. De var bange for at blive udsat for afpresning.

Satan elskede denne ide. Senere skulle han bruge skriftestolen til at ødelægge hele nationer, efter at Den katolske Kirke havde adopteret denne hedenske skik.

 

 

Død ved korsfæstelse var også en af Semiramis` ideer. Korset blev oprindelig opfundet som et okkult symbol, som skulle blive tilbedt både i det gamle Babylon og Ægypten.

 

Nimrod var heksedoktorernes mester. Under hans ledelse blev astrologien grundlagt. Han lagde også grunden til både hvid og sort magi.

Han blev kaldt Molok. Ofre til Molok var meget almindelige (3.Mos: 18,21)

Spædbørn blev brændt på bålet til ære for Molok.

En af Noas sønner, Sem, levede stadig på den tid, han dræbte Nimrod for at få ende på al okkultisme.

 

Efter at Semiramis proklamerede, at hun var en gudinde, forlangte hun, at der også blev ofret børn til hende.

Under offerceremonien blev korsets tegn indridset i barnets bryst, og hjertet blev fjernet.

Dette ville glæde Semiramis og senere bringe fred med deres Gud, Nimrod.

Semiramis var legemliggørelsen af det onde.

 

Senere skal vi komme tilbage til rædselsfulde fund af barnelig i katolske klostre, hvor den samme offerceremoni er blevet brugt.

Da Nimrod var dræbt, græd folket. Deres helt var død, men Satan brugte Nimrods død til sin fordel.

Semiramis handlede hurtigt for at holde på Nimrod som folkets gud. Hun kaldte ham Ba’al, solguden, og forlangte at han skulle tilbedes.

 

Så blev hun gravid, men påstod hårdnakket, at hun var jomfru. (Jomfrufødsel?)

Hun fødte en søn, og hun kaldte ham Tammus. Se Esekiel 8:14.

 

Hun fortalte alle, at Nimrod nu var blevet reinkarneret. Semiramis proklamerede, at hun var guds ånd, som var inkarneret i en menneskelig moder.

Hendes symbol var månen. Hun var jomfrumoderen!

Snart dukkede der statuer op overalt af jomfruen, der holdt den lille solgud, begge med solen om sine hoveder. Hun proklamerede at hun var deres frelser.

Dette er selvfølgelig også blevet adopteret af romerkirken gennem tilbedelse af jomfru Maria som deres frelser.

Satan brugte den samme hedenskab klædt i en ”kristen” dragt for at forføre millioner af mennesker.

Mange historier om Nimrod, Semiramis og Tammus blev spredt rundt om i verden. Fablerne blev populære i mytologier. Guder og gudinder blev opfundet, alt sammen baseret på denne familie.

De blev ”den hellige familie”. Semiramis blev kendt som ”himmelens dronning”.

 

Satan brugte sin kraft for at forføre verden med løgne og mirakler. Fra tid til anden har dæmoner op gennem historien taget form og skikkelse som Semiramis, og vist sig frem i flere lande og i forskellige skikkelser.

 Disse fænomener blev mirakler.

Senere skal vi se på et af disse fænomener, som hændte i Lourdes i Frankrig.

Satan satte alt dette i scene, alt efter jordens forskellige racer, afhængig af hvor ”jomfruen” åbenbarede sig. Bl.a. har hun. vist sig, som japaner, afrikaner, inder, spanioler osv. De fleste lande har som regel sin egen beskytterinde.

 

Har satan magt til at få en statue til at bevæge sig og tale?

Ja, han har gjort det i fortiden, og han vil gøre det igen. Miraklerne vil forføre folket og ødelægge deres sjæle for evigheden.

 

Sådanne syner og åbenbaringer af Semiramis er fremstået i hedenske religioner og i katolicismen under forskellige navne, som f.eks. Venus, Diana, Isis, Madonnaen etc.

Som tiden nærmer sig Jesu andet komme, vil disse mirakler øge i styrke og antal.

Selv jøderne tilbad engang himmelens dronning. Det kan vi bl.a. se i Jeremias 7:18.

 

I Bibelens Gamle Testamente kan vi læse om jødefolket, som Gud oprejste for at være en modvægt til det sataniske mørke i verden.

Gud tillod, at de var slaver i Ægypten i 400 år, hvor de byggede byer for Farao. Ba’al-dyrkelsen, som stammede fra Babylon, var også nået til Ægypten, soltilbedelsen var blevet landets religion.

 

De babylonske guder Nimrod, Semiramis, Tammus o.s.v. havde fået ægyptiske navne. Så som Osiris, Isis, Horus, Seb, osv.

 

Hvis vi ser nærmere på den ægyptiske religionsudøvelse, kan vi genkende ting, som i dag er adopteret af katolicismen.

De Ægyptiske præster praktiserede transsubstantiation. De hævdede, at de havde en magisk kraft, som gjorde dem i stand til at forvandle deres store solgud Osiris til en kiks. Så havde de et religiøst ritual, hvor de troende måtte spise deres solgud, for at få føde til deres sjæle.

Disse runde hedenske kiks havde en påskrift, som var det efterhånden så kendte monogram IHS.

Det stod for den Ægyptiske treenighed: Isis- Horus- Seb.

Senere blev dette hedenske symbol ”kristnet”. Det blev til et Kristus monogram for det græske navn for Jesus: Jesus Hominum Salvator, som betyder: Jesus menneskenes frelser.

 

I dag bliver IHS brugt på nadverbrød, alterudstyr, messehageler m.m.

 

Vi kan spørge: Hvad har et symbol for ba’al-dyrkelsen at gøre i kristen sammenhæng?

Den store skøge er ingen kristen kirke. Hun er Babylon den store, hun gør de samme ting, som blev gjort i det første Babylon.

 

Moses ledte Israels folk ud af Ægypten og væk fra denne dødelige religion.

Gud gav Moses de 10 bud på Sinai.

Det første bud var: ”Du skal ikke have andre Guder end mig”. 2. Mose. 20:3.

Videre læser vi i vers 4: ”Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden”. Og i v5:Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud”.

 

Men hvad så med alle skulpturerne, malerierne og ikonerne af Kristus, helgenerne, madonnaen osv.? Der stod jo skrevet: Gør dig ikke noget udskåret billede osv. Herren, vor Gud ved, at bag hvert eneste religiøst objekt, som folk tilbeder, eller ser op til, står der en dæmon, klar til at tage imod menneskets tilbedelse.

 

Da Israel havde vandret i ørkenen i 40 år, døde Moses.

Gud valgte Josva til at lede dem ind i Kanaan, løftets land.

Gud beordrede Josva til at indtage hele landet og dræbe alle landets indbyggere.

Tænk dig, om det var sket i dag. Der ville blive et ramaskrig om massemord, som ville give genklang over hele verden. Israel ville blive fordømt af FN som et terrorregime, som foragtede menneskerettighederne.

 

Lad os se lidt på disse folk, der havde indtaget landet, mens Israel var i Ægypten.

Disse hedningefolk var dybt engageret i det okkulte.

Den sataniske babylonske religion var stærkt udbredt, og sammen med dem kom også de dæmoniske åndsmagter.

 

En af deres guder, blev kaldt Molok, som er et andet navn for Nimrod.

Småbørn blev ofret til ham ved at blive kastet ind i ilden.

Læs 3.Mos. 18:21 og 3.Mos. 20:1-6. Herren vidste, at hvis disse hedningefolk blev sparet, så ville der ikke gå længe før Israel faldt fra, og begyndte at dyrke hedningernes guder.

 Og det var netop dét, der skete. Efterhånden som erobringskrigen gik fremad, blev Israel trætte af kampen. De gav op, og begyndte at blande sig med indbyggerne i landet, og snart var de begyndt at tjene andre guder.

Hvorfor var hedningernes religion så farlig for Israel? Der var jo himmelvid forskel på dem?

Nej, det var jo netop det, der ikke var. Satans religion var så tæt op ad den ægte gudstro, at det var vanskeligt at se forskel på dem. Husk, det var efterkommere af Lot og Ismael.

Lot var en brorsøn til Abraham, og Ismael var Abrahams søn, altså meget nære slægtninge til Israel, de mente, at de havde den samme Gud.

 

Israel fik en prøve på dette medens de endnu vandrede i ørkenen.

Beretningen læser vi i 4. Mos. kapitlerne 22-25 + 31.

Israel havde slået lejr i Moabs land. Moabs konge sendte bud efter Bileam for at forbande Israel.

 

Lad os se på hedningernes gudsdyrkelse. I kap. 23 ser vi, at de byggede 7 altre og havde 7 okser og 7 væddere. En okse og en vædder på hvert alter.

Det var nøjagtig den samme måde, som Israel gjorde det på. Husk disse hedninge var oplært i Abrahams telt.

 

Når vi går til kap 25, ser vi at moabiterne og Israel var begyndt at få en fin kontakt med hverandre, og det sørgelige resultat ser vi gennem hele kap 25.

Moab og deres profet Bileam indbød Israel til at tage del i deres gudstjeneste: Lad os samarbejde, vi er jo nære slægtninge, og vi har den samme Gud, der er så meget i vor lære, der er fælles.

 

(Lyder det kendt fra dagens økumeniske samarbejde? Det er Bileams lære!)

Det var jo helt sandt, de havde virkelig meget tilfælles. Israel kunne godt genkende sig selv i meget af det, som foregik i disse gudstjenester, men de vidste ikke, at de var begyndt at dyrke Ba’al.

Men Herrens vrede blev optændt, og Israel mistede 24.000 mand ved pest.

Herren kaldte Moses til strid mod moabiterne, og i kap. 31:16 ser vi, at 5 konger og profeten Bileam blev dræbt.

Vi ser, at det egentlig var Bileam, der havde rådet Moab til at forføre Israel.

Senere har skriften flere gange advaret mod Bileams lære. Se bl.a. 2.Peter 2:15-17,og Judas vers 11.

Det har altid været sådan, at det falske og det ægte har været så tæt på hinanden, at det næsten har været umuligt at se forskel.

Millioner er blevet narret ind i afgudsdyrkelse, medens de egentlig troede, at de var på ret vej.

Sådan er det også i dag, ægte kristendom og satans religion ligner hinanden så meget, at skriften siger, at selv de udvalgte vil fare vild, hvis det er muligt.

 

Hver gang Israel faldt og gjorde oprør mod Gud, sendte Gud dom over dem. De kunne blive udsat for sot, blive overfaldet af fjender og ført i lænker til fremmede lande osv. de gennemgik store lidelser, indtil de bekendte deres synd og omvendte sig.

Gud sendte profeter for at lede folket tilbage til sig, men Satan sørgede som regel for at få dem dræbt.

Gud åbenbarede for profeten Ezekiel tre vederstyggeligheder, som Israels børn gjorde i det skjulte.

 

Vi finder det i Ezekiel kap 8. Læs hele kapitlet.

I vers 10-12 så profeten 70 ældste, som stod i et mørkt rum og tilbad alle slags billeder af vederstyggeligheder, kryb og firfodede dyr og alle Israels folks modbydelige afguder, som var indgraveret i væggene.

Dette var en hemmelig forening, lig vore dages frimurerloge.

 

Den anden vederstyggelighed finder vi i vers 14: ”Og han førte mig til indgangen af porten til Herrens hus, den port, som vender mod nord, og se, der sad

kvinderne og græd over Tammus.” (Semiramis` søn, solguden Ba’al).

 

Den tredje vederstyggelighed ses i vers 16:

”Da førte han mig ind i den indre forgård til Herrens tempel. Og dér, ved indgangen til Herrens tempel, mellem forhallen og alteret, befandt sig hen ved femogtyve mænd med ryggen mod Herrens tempel og ansigtet mod øst. Vendt mod øst tilbad de solen”

 

Dette er tre former for Ba’al-dyrkelse. I det åbenbare var Israels ledere og folket et gudfrygtigt og helligt folk, men i det skjulte gjorde de fleste oprør mod Herren.

Sådan har det altid været.

 

Hvis vi går til en anden tid, så ser vi det samme.

På profeten Elias` tid, ser vi at Ba’al-dyrkelsen blomstrede. Det ægte og det falske var blandet sammen til et eneste sammensurium. Elias troede til sidst, at han var den eneste i hele landet, som ikke havde blandet sig i afgudsdyrkelsen. Men Gud sagde: Jeg har en rest på 7000 mand, der ikke har bøjet knæ for Ba’al. (Rom. 11:4)

Læs også hele beretningen om Elias i 1.Kongebog kapitel 16 og videre.

Efter at Gud gennem Malakias havde skrevet den sidste bog i Det Gamle Testamente, så forblev han tavs i 400 år.

 

De jødiske præster fortsatte med at udføre ofringerne som foreskrevet i Moseloven, men de havde

ikke hjertet med. Det var blevet en religiøs underholdning.

Israels religiøse ledere var blevet så fordærvede i det okkulte hedenskab, at folk blev ledt længere og længere bort fra Herren.

Der opstod nye sekter, som f.eks. farisæerne, de skriftkloge m.fl.

Disse havde forskellige syn og tolkninger af skriften.

 

Så fik man noget, man kaldte Talmud. Det var en samling af tolkninger og vedtægter, som blev anset for at være mindst lige så vigtige som loven og profeterne.

 

Da Jesus kom, var han imod det (Matt. 15 1-9).

Vi ser, at denne tid fra Malakias og frem til Jesus var en mørk tid.

Det var også i denne tid, at Satan inspirerede nogle forfattere til at skrive det ned, som senere skulle få navnet: De apokryfiske Bøger. Det var jødiske præstefamilier, makkabæerne, som stod for dette. Apokryferne er en serie med forfalskede efterligninger af Guds ord, som Satan fandt på for at ødelægge Bibelen.

 

De blev godtaget og anerkendt som Guds inspirerede ord af Den katolske Kirke på kirkemødet i Trent i 1546.

Makkabæerbogen er én af De apokryfiske Bøger, og det var ud fra denne bog, man fik ideen til skærsilden, som er ren hedenskab.

 

Se for øvrigt hæftet ”Djævelens angreb på Guds ord” som fortæller, at Satan prøvede at få apokryferne ind i de protestantiske bibeloversættelser.

 

Efter 400 år med stilhed begyndte Gud at handle.

Han steg ned på planeten jorden og blev født i køds lighed.

Satans bitreste fjende var kommet, hans navn er Jesus.

Iflg. Skriften kom den Hellige Ånd over jomfru Maria. Den Højestes kraft overskyggede hende, og hun blev frugtsommelig og fødte universets skaber i køds lighed.

Vi læser om hendes mand Josef, at han kom hende ikke nær, før hun havde født sin søn.

Med andre ord, de var ikke sammen seksuelt før efter fødselen.

Senere fik Josef og Maria flere sønner og døtre. De var Jesu halvsøskende.

 

To af Jesu halvbrødre har også skrevet to af Bibelens bøger, det var Jakob og Judas.

Jesus vidste, at Satan ville prøve at gøre Maria til en gudinde, vi ser, at han aldrig kaldte hende for moder. Han tiltalte hende som ”kvinde”,for at beskytte hende.

 

Stakkels Maria, hun kunne aldrig have drømt om at i kommende århundrederne, skulle millioner af kristne blive myrdet i hendes navn, og at Satan skulle forbinde hende med Semiramis og kalde hende himmelens dronning.

 

Den første profet, der stod frem efter Malakias, var Johannes Døberen.

Læg mærke til de første ord fra en profets mund efter 400 år med stilhed: ”Omvend jer!”

Hvad er omvendelse?

Det kan siges meget enkelt: Slut med din vantro, tro Guds ord!

Johannes kom med et voldsomt angreb på de religiøse ledere, fordi de tjente Satan i stedet for Gud.

Han kaldte dem ”ormeyngel” - børn af slangen.

 

De troede, at de var Guds børn, men de var altså slangens (Djævelens) børn uden at vide det.

Johannes lagde ikke fingrene imellem, og det kostede ham livet til sidst.

 

Læg også mærke til Jesu første ord da han begyndte at forkynde. Matt. 4:17

”Fra da af begyndte Jesus at prædike: ’Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!’”

I dag er det sjældent at høre disse ord fra en talerstol.

 

Satan fik til sidst taget Johannes af dage, og vi ved, at Jesus måtte gå den samme vej.

Det var egentligt derfor, at Jesus var kommet hertil som menneske, for at han skulle gå lidelsens vej og smage døden. Det var på denne måde, sejren over Satan skulle vindes.

Men for den blinde verden vil fornedrelsens vej aldrig kunne se ud som sejrens vej.

Det er skjult for dem, de kan ikke se det.

Ingen almindelig mand ville vove at lægge hånd på datidens religiøse maskineri.

Men Jesus var ikke et almindeligt menneske, HAN VAR ORDET! Han lagde ikke fingrene imellem. Han var sandheden og han talte sandheden.

De hadede ham for det. Satan, løgnens far, var som en sindssyg general. Mørket kan aldrig tåle lyset, løgnen har aldrig tålt sandheden.

Den dæmoniske åndeverden var i fuld aktivitet og fik virkelig hidset hele folkemængden op. Så da Jesus stod der, foran dommersædet og foran folket, så skreg de: ”Korsfæst ham, korsfæst!”. Jesus græd, ikke over sig selv, men over folket. ”Jerusalem:

”Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke”.

 

De ønskede ikke Jesu beskyttelse mod al Djævelens magt og ondskab.

Ønsker vi det i dag?

Et andet sted læser vi, at han ynkedes over folket, fordi de var som får uden hyrde.

At være får uden hyrde i Israel, var ensbetydende med at være frit rov for alle de vilde dyr, det var bare et spørgsmål om tid, før fåret var dræbt.

Jesus fornedrede sig selv, og tillod at han faldt i det sataniske religiøse maskineris blodige hænder.

Efter ham har millioner givet deres liv i det samme maskineri. De troede, at de gjorde Gud en stor tjeneste ved at tage livet af både Jesus og hans efterfølgere.

 

Satan triumferede, men forgæves. For han, som tilsyneladende så ud til at være taberen på Golgata, han var i virkeligheden sejrherren. Der står, at han afvæbnede magterne og myndighederne (Satan og hans dæmoner) og stillede dem åbenlyst til skue, (alle kunne se deres sande natur).idet han viste sig som sejrherre over dem på korset. Kol. 2:15.

 

Satan brugte korset til at tage livet af Jesus. Korset blev oprindelig skabt af Semiramis for tilbedelse af Tammus, men gennem tiderne fik det mange forskellige udformninger.

Romerne dræbte deres ofre på et kors, ikke kun for at straffe dem, men det blev betragtet som et offer til deres babylonske guder.

Korset som symbol har aldrig været kristent, det er hedensk. Når Bibelen taler om korset. Taler den altid om Kristi sonoffer for synden, ikke om korset i sig selv.

 

Da Jesus sagde: ”Det er fuldbragt”, brød han Satans magt for altid, han indledte Det nye Testamente, den nye pagt.

Han blev lagt i graven og opstod på den tredje dag, han var det perfekte, det fuldgyldige offer. Aldrig mere ville Gud acceptere noget andet offer end dette.

 

Alligevel fortsatte jøderne ofringerne i endnu 32 år, indtil templet blev ødelagt i år 70 e.Kr.

 

Gud stoppede ofringerne, men Satan stod på spring for at få dem i gang igen. Så efter en tid blev der indført et nyt ord i den religiøse verden ”nadvermesse”.

Det var en genistreg af Satan. Det oprindelige nadvermåltid som skulle være et enkelt mindemåltid for at mindes Jesu lidelse og død, blev af Satan omskabt til en ny ofring af Jesus, om igen og om igen.

 

Satan ønsker at vise en stadig døende frelser frem, og allerhelst en død Kristus.

 Læs Heb. 10:5-14. ”Derfor siger han, da han træder ind i verden: ’Til slagt- og afgrødeoffer havde du ej lyst; men et legeme beredte du mig; i brænd- og syndofre fandt du ikke behag. Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud!” Medens han først siger: Til slagt- og afgrødeofre, brænd- og syndofre havde du ej lyst, og i dem fandt du ikke behag (og de frembæres dog efter loven), siger han derefter: Se, jeg er kommen for at gøre din vilje. Han ophæver det første for at fastslå det andet, Guds vilje, og i den er vi blevet helligede, ved at Jesu Kristi legeme én gang for alle er blevet ofret.

 

Og alle andre præster står daglig og forretter deres tjeneste og frembærer gang på gang de samme ofre, som dog aldrig formår at borttage synder. ”Men han - Jesus - har frembåret ét offer for synder og derefter for bestandig taget sæde ved Guds højre hånd. og venter nu kun på, at hans fjender skal lægges som en skammel for hans fødder. Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse.’”

 

Først siger Gud: Ofre og gaver, brændofre og syndofre vil han ikke have og han har ikke lyst til dem, og de bæres dog frem efter loven, derefter sagde Jesus: Se jeg er kommen for at gøre min Faders vilje. Han tager det første bort (den stadige ofring) for at indsætte det andet. Og ved denne vilje er vi helliget ved ofringen af Jesu Kristi legeme én gang for alle. Der behøves ikke mere noget offer. Og præsterne står daglig og gør tjeneste og bærer mange gange det samme offer frem (det foregår hele tiden over hele verden), som dog aldrig kan borttage synder.

 

Men Han vor ypperstepræst har frembåret ét offer for synder for altid, og har derefter sat sig ved Guds højre hånd. (han har helt sikkert aldrig skabt sig om til en rund kiks, det er ren hedenskab). Og nu venter han kun på, at hans fjender skal lægges som skammel for hans fødder. For med ét offer har Han for altid gjort dem fuldkomne, som bliver helliget.

 

Efter at Jesus var blevet oprejst fra de døde, fór han tilbage til himmelen. Som han havde lovet, sendte han Den Hellige Ånd, på pinsedagen. De troende blev fyldt med Ånden, og fik dermed kraft til at modstå Satan og hans dæmoner, samt til at forkynde det glade budskab, at Kristus døde for vore synder for at frigøre os fra Satans dødelige fængsel.

 

Medens Kristus byggede sin menighed af troende, som blev reddet for himmelen, så var Satan fuldt optaget af at forberede sin humbugmenighed for at tage sine troende efterfølgere med sig i helvede.

 

 




I Antiokia i Syrien var de, som troede på Jesus, ivrig optaget med at bevare skrifterne. De lavede nøjagtige kopier af de originale manuskripter, de elskede og ærede Guds ord, som jo er Gud selv.

På den måde sørgede Herren for, at sandheden ikke gik tabt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at nedvurdere Jesu troværdighed, var Satan og hans dæmoner på samme tid travlt optaget med at forandre skrifterne i Alexandria nede i Ægypten.

 

 

Satan kom frem med sin egen ”bibel”: ”Det Alexandrinske manuskript”, senere kendt som det latinske Vulgata. Dette forfalskede manuskript, er i dag anerkendt i hele den ”kristne” verden.

Hedenskaben var i færd med at få et nyt ansigt. Manden, som Satan brugte til at skabe dette religiøse maskinelle monster, var Konstantin den Store.

Tiden nærmede sig for Satan til at give verden sin egen version af en ”kristen” kirke.

 

Da den romerske kejser Constantius I Clorus døde, var der to mænd, der gjorde krav på tronen, nemlig Konstantin og en anden general ved navn Maxentius.

 

Vi vil se lidt på denne mands privatliv, som Satan havde udvalgt til at blive den første pave.

 

 I år 312 stod Konstantin med sin hær ansigt til ansigt med sin fjende Maxentius, som stod mellem

ham og den romerske imperiums trone. Det var midt under dette slag, at Satan kom til Konstantin og gav ham en vision på himmelen Der viste sig pludselig et kors og ordene: I dette tegn skal du sejre.

Konstantins tropper blev kraftigt støttet af en hær af sataniske kræfter, som hjalp ham til at vinde over sin fjende.

Efter slaget hævdede Konstantin, at han var blevet en kristen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Han udstedte et offentligt tolerance edikt i år 313, og standsede tilsyneladende al kristendomsforfølgelse. Han bragte fred.

Hans mission under Satans ledelse var at blande hedenskab og gudstro sammen til en forvrænget form for kristendom. Og det var netop det, han gjorde.

 

Konstantins moder havde allerede accepteret den babylonske ”kristendom” og fremsagde bønner til jomfru Maria.

Konstantin var aldrig blevet en kristen, han var hedning både i sind og skind.

Han havde embedet som pontifex maximus, dvs., at han var ypperstepræst i den romerske afgudsdyrkelse.

 

Han tilbad solguden, og gav ordre til at dræbe de sande troende, som havde gemt sig i bjergene for at overleve og beskytte Guds ord.

 

Han var en antikrist, fuldstændig kontrolleret af forførende ånder, akkurat som enhver pave blev det, som senere skulle følge efter ham. I år 337 var Konstantins liv i færd med at ebbe ud. Han blev nu lagt ud og offentligt døbt i sin kejserlige dragt. Han havde nægtet at lade sig døbe hele sit liv, og der er en stærk mistanke om, at da vandet løb ned ad hans pande, var han allerede død.

 

Straks derefter forlangte senatorerne og tropperne at blive døbt. Det blev en stor triumf for den romersk katolske kirke.

Satans kirke var en blanding af trolddomskraft, jødedom, hedenskab og en passende smule kristendom for at få det til at se respektabelt ud. Og hvor er der mange, der er blevet forført af hende. Alle, der er ingen undtagelse, alle har drukket af hendes vredes vin (hendes falske lære) Åb.18:3.

 

Dette religiøse maskineri kontrollerede snart hele Europa. Jo mere det voksede, jo mere blev der af trolddomskraft.

 

Landene blev fyldt med hekseri, magi, forbandelser, sjælevandring, sort messe og mord. Man drak menneskeblod, ofrede dyr og mennesker, osv.

 

Meget af dette foregik i klostrene over hele Europa.

De højest rangerende dæmoner fik navne som Pan, Baccus osv. Navne, der kan spores tilbage til Nimrod.

Diana var et populært navn blandt heksene, det var blot et andet navn for Semiramis.

 

Heksene blev ordineret og tjente Vatikanet. Historiebøgerne fortæller om hekse, der blev brændt af den katolske kirke, men det var kun dem, der ikke ville underordne sig kirken.

I sorte messer, blev der ofret til Lucifer, (Satan), mens der i klostrene blev ofret til jomfru Maria (Semiramis).

 

På tronen i Vatikanet sad Nimrod, repræsenteret ved paven, og gav sig selv ud for at være Jesu stedfortræder på jorden. Han var ingen anden end antikrist, og et stort mørke bredte sig over jorden.

 

Det begyndte ikke at lysne før omkring 1500 tallet, da stod Luther frem med reformationen.

 

Satans vulgata-bibel blev forkastet, og de originale Textus Receptus manuskripter blev hentet frem, og oversat til de forskellige modersmål.

Først til tysk ved Luther og senere til engelsk ved King James og derefter til andre sprog.

 

De høje, som findes i det gamle Rom, blev kaldt for ”vatikanus”.

Oversat fra klassisk latin betyder det ”spådomspladsen”. Dette sted er blevet et bosted for onde ånder. (Åb.18:2.)42.

 

De dæmoniske kræfter var vigende, Babylon begyndte at falde sammen. Satan mobiliserede alt hvad han havde af magter og myndigheder. Vatikanet arbejdede på overtid.

I dette øjeblik gjorde Satan brug af sit trumfkort.

Ind på scenen førte han manden som magtede at ødelægge al modstand mod Vatikanet. Hans navn var Ignatius de Loyola, og hans opgave var at tilintetgøre enhver opvågnen og dræbe alle som var imod Vatikanets lære. Loyola startede en organisation som blev kaldt ”Alumtrados”, som betyder noget i retning af de lyse eller de kloge hoveder.

 

Det var en satanist organisation som fik til opgave at tage kontrol over mennesker i ledende stillinger over hele verden ved hjælp af hypnose, trolddom og sindskontrol.Det gjaldt statsledere, regeringer, kirkeledere, ledere i retsvæsen, skolevæsen osv.

 

Loyola kommunikerede med den dæmoniske verden for at få rådgivning i opbygningen af denne mægtige og onde organisation.

Disse onde dæmoner tog kontrol over ham, og gjorde ham i stand til at gennemføre planerne.

 

Ignatius de Loyola gik frem for paven og præsenterede sin vision af en ny præsteorden, kaldet ”Jesu samfund” (Jesuitterne). Deres hensigt var at tjene hans hellighed, paven.

Denne ide syntes paven om, og Jesuitterne blev officielt oprettet af pave Paul d.3. i 1540, og Loyola blev den første general i ordenen.

 

Hvordan blev så en Jesuiterpræst uddannet?

Loyola videreudviklede sine åndelige øvelser for at bringe sine præster til åndelig perfektion.

De blev oplært gennem systematisk meditation, bøn, indre selvfordybelse, konkretiserede iagttagelser og gennem oplysning.

Loyola kunne gå ind i trance og ekstase, han var det perfekte medium for spiritisme, og han var god til at lære fra sig. Hans elever kunne til og med se ham løfte sig fra gulvet og svæve i luften.

.

 

 

 

 

 

 

 

Han bragte sine elever til fuldstændig hengivenhed under Satans kraft.

Han opbyggede en orden af elitepræster, som fulgte ham i blind lydighed.

Loyola hentede mange af sine forestillinger fra gamle okkulte mytologier og videnskaber.

Jesuitterne blev de mest intelligente af alle de romersk katolske ordener.

 

På Loyolas læseplan finder vi: Filosofi, metafysik, (læren om tingenes inderste væsen og natur), logik, psykoanalyse, psykologi, hypnose, telepati, parapsykologi (systematisk studie af overnaturlige fænomener), psykiatri (læren om sindets lidelser), psykoterapi (psykisk behandling som f.eks. suggestion, hypnose) osv.

I dag er dette såkaldt nyttig videnskab.

 

Allerede omkring år 200 e.Kr. finder vi en lille munkeorden kaldet Montaisterne.

Det var den første karismatiske munkeorden. De talte i tunger, profeterede og kom i ekstase.

Trangsdental meditation blev brugt af Montaisterne for at disciplinere sig. De gik da ind i en dyb koncentration, mens de igen og igen gentog bestemte mantraer, (mantraer er specielle ord, for det meste er det navne på afguder).

Mantraerne disse munke brugte var navnet på en helgen (Cybele) frugtbarhedens gudinde, Semiramis, som senere blev omdøbt til jomfru Maria.

Disse karismatiske munke tiltrak sig religiøse dæmoner.

 

Trangsdental meditation er populær i dag gennemført ved indiske guruer. Her får man et mantra som egentlig er navnet på en mægtig indisk dæmon. Ved stadig at repetere denne dæmons navn, kalder du ham til dig og der sker det, at man bliver involveret i afgudsdyrkelse og dæmonbesættelse.

Montaisterne var med til at forberede grundlaget for jesuiterordenens oprettelse, og Loyola og hans præsteskab kom virkelig til at trænge ned i mystikkens og okkultismens verden.

Jesuitterne brugte sine lærdomme til at trænge ind i, infiltrere og ødelægge alle sande bibeltroende menigheder. Dette lykkedes vældig godt for dem, og resultatet er, at alle har anerkendt Den katolske Kirke som ”en kristen kirke”.

 

Findes der mon nogen røst i dag som modsiger dette?

 

Den protestantiske kirke protesterer ikke længere.

Fra 1910 og frem til i dag har Jesuitternes arbejde haft stadig større fremgang og succes, takket være to nye sataniske bevægelser, der blev startet i dette århundrede.

Den første var 1.)den økumeniske bevægelse, og først i tresserne startede den 2.)den karismatiske bevægelse.

 

Disse to bevægelser går i dag hånd i hånd. De er fuldstændig gennemsyret af jesuiterbevægelsen, og har virkelig ledet mange ind i den okkulte og mystiske åndeverden.

 

Satan er en mester til at tale i tunger, profetere og sætte folk i ekstase, for ikke at tale om helbredelser, som daglig udføres af hans dæmoner.

 

Loyola vidste, at Jesuitterne med tiden skulle komme til at kontrollere hele verdensøkonomien, det internationale bankvæsen, alle grene af trolddom og alle verdens religioner inklusive alle såkaldte kristne samfund.

 

Ingen grupper af mænd er nogen sinde gået dybere ind i det okkulte end Jesuitterne. Deres intense studier i hekseri og trolddomskraft, bragte dem fuldstændig ind under Satan..

 

De har i dag et nært samarbejde med heksedoktorer for at sælge helligt vand til dem.

 

Lad os se, hvad pave Johannes Paul d.2. udtalte d.8. juli 1980.

Paven gav udtryk for, at han ikke havde nogen indvendinger mod den voodoo-lignende afrikansk inspirerede åndekultur, der gennemsyrer katolicismen. Han føler, at så længe de er ”renset”, kan disse kulturer være med til at sprede Kristi evangelium.

 

Sandelig, skriften har ret, når den siger at Vatikanet er blevet bosted for onde ånder.

 

Hvilken chance har en katolik så for at blive frelst?

 

Overhovedet ingen, ikke så længe at vedkommende bliver i denne kirke eller holder fast på dele af kirkens falske lære.

 

Guds folk er et udskilt folk som overhovedet ikke vil tage del i afgudsdyrkelse.

 

Bibelen taler her helt klart: ”Gå ud fra hende, mit folk. For at I ikke skal have del i hendes synder, og for at I ikke skal få nogen af hendes plager. For hendes synder når lige til himmelen, og Gud har ihukommet hendes uretfærdige gerninger” (Åb.18:4-5).

 

Med andre ord, det er umuligt at blive i denne kirke, uden samtidig at tage del i hendes synder og dermed også få hendes plager.

Vi må indse, at dette okkulte system aldrig nogen sinde har været en kristen kirke. Alt i den er efterligninger. Deres gud, deres jesus, deres hellige ånd er en anden end den skriften taler om.

 

Lad os se, hvordan man bliver medlem i denne sataniske kirke, (og det skal bemærkes, at her har skøgens døtre, lutheranere, anglikanere, m.fl. været flinke til at efterligne moderkirken).

 

Jesus sagde: ”Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre, for disse hører Guds rige til”.(Mark.10:14).

Præsten siger til forældrene i menigheden, at barnedåben er absolut nødvendig for at blive frelst, og hvis barnet dør uden at være døbt, går det evigt fortabt.

 

Lad os se på dåbshandlingen.

 

Forældrene er uvidende om, at den katolske ceremoni egentlig er en gentagelse af den gamle sataniske børneofring til Ba’al.

Der blev brugt olie og salt på ofrene.

Disse uskyldige børn bliver regelret ofret til de babylonske dæmoner.

Præsten hævder, at han må rense barnet for dæmonkræfter for at beskytte det. Han sætter det okkulte Tammustegn (korset) på barnets hoved med olie. Så lægger han lidt salt i barnets mund, før det bliver overøst med vand i faderens, sønnens og helligåndens navn.

Barnet er så blevet medlem af den store babylonske, katolske religion.

Det hævdes, at nu er barnet blevet fuldstændig ren for al synd, det er blevet født på ny, er et Guds barn.

Bibelen siger, at det kun er dem, der kom til troen, der blev døbt. Barnedåb findes ikke i skriften, heller ikke dåb i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. De blev alle døbt i Herren Jesu navn.

 

Barnedåb er et af Satans mange listige påfund, og han er løgnens far.

Dette uudslettelige mærke som blev sat på babyens sjæl, er satanisk. Barnet har modtaget et trolddomsmærke, og der er ikke noget håb, før det forlader dette onde system.” Om nogen hører min røst, (ikke kirkens falske røst, men Jesu røst) og åbner døren, da vil jeg gå ind og holde nadver med ham, og han med mig”. Åb. 3:20.

 

Det tragiske er, at er du først kommet ind i det romersk katolske system, så er det ikke let at komme ud igen. Men ingen ting er umuligt for Gud.

Der findes ikke den magt, der kan holde dig igen, hvis du er et forudbestemt Guds barn.

Kristus har besejret Satan.

 

Hvad bruger Satan, for at den store skøge skal kunne holde sine mange, mange hundrede millioner medlemmer nede i åndelig trældom?

 

Han bruger messen, som en falsk efterligning af Herrens måltid.

Det kaldes nadverens sakramente. Dette er den anden Jesus, som omtales i 2.Kor 11:3-4. slå det op og læs.

 

 

er blevet Jesuitternes ordenstegn.

 

 

 

 

Dette kaldes for nadverbrødet. Det er selvfølgelig stjålet fra den ægyptiske mytologi, hvor præsterne gjorde en rund kiks til deres solgud. Det er derfor nadverbrødet er rund som solen. Den ægyptiske og den katolske kiks er identiske.

 

IHS var den Ægyptiske treenighed: Isis-Horus-Seb. Bogstavernes betydning blev ganske enkelt bare ændret til at blive Jesu hellige navn på græsk.

 

Hvis en katolik ikke deltager i nadveren mindst én gang om året, og helst flere, så er han evigt fortabt.

Den der spiser den ”anden Jesus”, som har form som solen, spiser i virkeligheden ikke Jesus. De spiser Ba,al, solguden!!! Det er et satanisk symbol.

Tænk over dette før du eventuelt går til nadver igen, og får puttet en rund kiks ind i din mund.

Vatikanet har med stor succes kastet et kraftigt okkult net over alle sine medlemmer.

Nadverbrødet er et af de to store sataniske symboler i romerkirken. (det er også i brug i den lutherske kirke).

 

Det andet store symbol er krucifikset.

Korset blev skabt af Semiramis, himmelens dronning, for tilbedelse af hendes søn, Tammus, solguden Ba’al. På dette kors har Satan fået hængt et idol op af en død Jesus.

Dette religiøse objekt er genstand for stor tilbedelse af millioner af mennesker.

 

 

Krucifikset er selve hjertet i det okkulte. I Guds øjne, er det en forbandet ting. Slå op i 5. Mosebog kap.7 vers 25-26 og læs.

 

Bag krucifikset står der stærke dæmoniske magter, som har en enorm kraft. Ethvert krucifiks, enten det er i et hjem eller i kirker, er en livsfarlig forbandet ting.

 

 

Det er ladet med mørkets kræfter, og har en effekt på alle, der kommer i nærheden af det, fordi det tiltrækker onde dæmoner.

 

Vi siger til alle, der har et krucifiks i sit hus: Kast det ud, det er forbandet. (5.Mosebog 7:26).

 

Da jeg var 14 år, var vi en gruppe jesuitstudenter, der skulle besøge et kloster i Las Palmas. Vi skulle studere, hvordan klostret blev drevet. Det havde et hjem for forældreløse børn.

Mine venner og jeg legede udenfor på klostrets ejendom, da en af drengene faldt ned i et stort åbent hul. Drengen blev skadet, så jeg hoppede ned for at hjælpe ham.

Jeg fik fat i en lang træpind for at få os op, men den sad fast i en stor rulle bomuld, nærmest som et tæppe.

 

Efterhånden som jeg trak i pinden, rullede tæppet sig op, og jeg blev stiv af skræk over det, jeg fik se. Der lå ligene af syv børn. Alle havde tre kors ridset ind i panden, et kors i hver hånd og et kors under hver fod. På brystet var der to store kors, og hjertet var fjernet.

 

Husker du jeg skrev om, hvordan børnene blev ofret til Semiramis?

Korset så sådan ud.

 

Jeg var så bange, at jeg ikke kunne tale. En af drengene, som så dette, gjorde en

ulykkelig fejl, han fortalte det videre til sin søster som var 13 år gammel. Hun gik i en klosterskole, som lå tæt ved.

Hun fortalte det videre til sin præst i skriftestolen. Ikke længe efter blev hendes lig fundet i vejkanten, begge hendes ører var skåret af, og hendes tunge var også borte.

 

Da jeg hørte, hvad der var hændt med pigen, rejste hårene sig på mit hoved.

Et kors var ridset ind i hendes bryst, og hendes hjerte var borte. Jeg var så syg af frygt, at jeg troede, jeg skulle dø. Pigens bror forsvandt på mystisk vis, og er aldrig fundet igen.

Disse børn var blevet ofret til jomfru Maria på samme måde som man tidligere ofrede til Semiramis. Ingenting er blevet forandret.

Korset, der blev brugt på ofrene, kaldes Pax Christus (Kristi fred). Det er et raffineret symbol på mariadyrkelsen.

 

Katolikkerne lærer, at Maria led lige så meget som Jesus led på korset, fordi også hendes hjerte blev knust. For at vinde Marias sympati, må vi også ofre noget, vi må lide for Maria for at få fred med Kristus.

 

Barnet bliver altid døbt, før det bliver ofret og mange gange bliver de også tortureret, så de kan lide. Jesuitterne lærer, at uden ofre er der ingen fred.

 

Der kan ikke blive nogen fred med Kristus uden ofre til Maria.

Maria skal levere det ofrede barn til sin søn, for at tilfredsstille ham og for at og få fred med ham.

 

Det er, hvad dette tegn står for. Dette er okkultisme når det er værst. Den katolske jomfru er ingen anden end Semiramis, himmelens dronning.

 

Matt.24:24. ”for falske messiaser og falske profeter skal opstå og gøre store tegn og undere, så at også de udvalgte skulle føres vild, om det var muligt”.

 

Kan satan gøre mirakler?

Jeg har selv været vidne til det.

 

I Sydfrankrig ligger byen Lourdes ved Gave de Pau floden.

I Massabiellegrotten ved Lourdes, åbenbarede jomfru Maria (reinkarnation af Semiramis) sig for en ung pige, Bernadette Soubirous, i 1858. I grotten er der i dag en mariastøtte og en undergørende kilde, der besøges af ca. 800.000 pilgrimme.

 

Jeg besøgte stedet, mens jeg endnu var jesuitterpræst, og jeg var øjenvidne til følgende hændelse:

En mand havde fået amputeret det ene ben fra knæet og ned. Han blev placeret i kilden ved mariastøtten, og med mine egne øjne så jeg hans ben vokse som en kødbolle, som bevægede sig nedad, til det formede sig som en fod med tæer. Han stod op og gik, han gav al ære til jomfru Maria.

 

Den store folkemængde blev helt vild, de vidste ikke, at Satans dæmoner også kan gøre mirakler:

”For de er djævleånder, som gør tegn, og de går ud til kongerne over hele jorderiget for at samle dem til krigen på Guds, Den Almægtiges store dag”. (Åb. 16:14).

 

Lad os se på den største religiøse højtid i den vestlige verden. Endnu en af Satans mange påfund.

 

Hvad er egentlig julehøjtiden?

Kristi fødselsdag?

 

Nej, julen er en form for hvid magi, den er okkult!

Bibelen siger, at af Babylon den stores vredesvin har alle folk drukket. (Åb.18:3).

 ALLE, der er ingen undtagelse, vi har alle drukket af hendes falske lærdomme og hendes ba’aldyrkelse. MEN VI VED DET IKKE.

 

Babylons dronning, Semiramis, gav ordre til, at hele verden skulle fejre hendes søns fødselsdag, hendes søn Tammus-solguden-Ba’al.

 

Hun fastsatte d.25. dec. til at være Ba’als fødselsdag. Hendes astrologer fortalte hende, at på denne tid var jorden så langt borte fra solen, som den kunne komme. Vi siger, at solen vender.

Hun fortalte folkene, at solen- Ba’al dør d.21. dec. Og begynder at komme til live d. 24. dec. Så d.25. dec. er hans fødselsdag.

Op gennem tiderne er solen over hele verden blevet tilbedt denne dag under forskellige navne som Tammus, Horus, Ba’al, Osiris, sol osv..

Det var en tid for orgier, god mad, børneofringer, drukken skab og lystighed.

 

Semiramis gav ordre til at pynte træer med små runde bolde, som repræsenterede solen.

 

Gud kæmpede mod denne onde højtid. Vi læser i Jeremias 10:1-5 bl.a. flg. ”så siger Herren, vend Jer ikke til hedningenes vej, for folkenes skikke er tomhed. De fælder et træ i skoven, træskæreren laver det til med øksen. Med sølv og med guld pryder de det, med søm og med hammer fæstner de det, så det ikke skal falde”.

 

Hvordan begyndte den kristne version af Ba,als fødselsdagsfest?

 

Den første messe blev fremsagt ved midnat den 24 dec.384 e.Kr. Det var en kristusmesse, (engelsk, Christmas).I Skandinavien fik højtiden navnet jul. Den katolske Kirke forandrede det fra Ba’als fødselsdag til Jesu fødselsdag. Hedningerne elskede det. Det blev den største højtid gennem hele året.

Den blev fejret med julesange, juletræ og julegaver. Børnene ventede på Santa Claus, (en katolsk helgen, = julenissen), som gav dem gaver. Vi glæder os over billeder af jomfru Maria med Jesus-barnet, begge med solen rundt om hovederne, og vi ved ikke, at det egentlig er Semiramis og hendes søn Tammus- solguden!

 

Er vi blevet trukket ind i ba’aldyrkelsen uden at vide det?

Vi finder ingen steder i Bibelen nogen henvisning til at fejre Jesu fødselsdag.

 

Dette er satanisk bluff.

Guds lam blev heller ikke født på denne dag, han blev født på det tidspunkt, hvor lammene vanligvis fødes, nemlig om foråret.

 

Så da Konstantin ”kristnede” verden tidlig i 300tallet, skabte han en statsreligion, hvor Ba’al-dyrkelsen og politikken var en og samme sag.

 

Vi ser i det gamle Babylonske rige, at religion og politik var knyttet sammen. Sådan har Satans religion altid været.

 

Satan har taget både den religiøse og den politiske magt i verden i dag. Det kan han takke Jesuitterne for.

 

 

Satan har sat monumenter op over hele verden som et tegn på, at han hersker over både den religiøse og den politiske magt. Dette symbol kaldes enobilisk.

 

En obelisk er en søjlelig- nende sten, der er pyrami-

deformet for oven. Som regel er den af rød granit, og har indhuggede

hieroglyf-indskrifter.

 

 

De første blev rejst i oldtidens Ægypten, som et symbol på solguden.

 

I dag finder vi obelisker rejst over hele verden, bl.a. i Rom, Paris, London, København og i Washington, hvor den kaldes for Washington-monumentet

Hvad står dette symbol for, som nu er rejst op i mange af verdens hovedstæder?

Det står for alle verdens riger og religioner bundet sammen til lydighed under en hersker, - Satan.

 

Hele verden bundet sammen til et regime og styret af én konge, antikrist.

En stor kombination af både den religiøse og den politiske magt samlet under en verdensomfattende sammenslutning.

 

Obelisken er okkult, og repræsenterer solguden Ba’al.

 

Jesuitterne og frimurerlogerne gik og ventede på et stort tegn fra Satan. En speciel hændelse skulle være tegnet på, at den økumeniske og karismatiske bevægelse havde gennemført sit arbejde med fuld succes, nemlig arbejdet med at udtørre al protestantisme i kirken.

 

Tegnet skulle være, at en nyvalgt præsident i USA skulle aflægge præsident eden med sit ansigt vendt mod en obelisk.

 

Er dette sket?

 

JA, for første gang i USA`s historie, blev eds-ceremonien flyttet fra sit sædvanlige sted, og præsident Reagan stod med ansigtet vendt mod ” Washington monumentet” og aflagde sin præsident ed. Dette skete den 20. januar 1981.

 

Hvor står vi i dag? - (denne skrivelse er skrevet omkring 1988).

 

Så godt som alle mennesker er i dag narret af Satan til at tro, at Den romersk katolske Kirke er en kristen kirke.

Vi finder ud af, at deres ”jesus”, er Tammus, deres ”Maria” er Semiramis, deres pave er antikrist, deres nadverbrød er ægyptisk Ba’al-dyrkelse og at krucifikset er selve hjertet i det okkulte.

Bibelen siger, at dette system er et bosted for onde ånder.

Det sørgelige er, at alle protestantiske kirker har adopteret mere eller mindre af den store skøges falske lærdomme og traditioner.

Dermed har de også åbnet en større eller mindre indgang, for alle de onde ånder, der har deres bolig hos hende. Man forundres ikke længere over, at Bibelen taler om skøgen og alle hendes døtre.

Findes der f.eks. nogen kirke i dag. Der ikke tror på hendes falske dåbslære og treenighedslære?

Du finder ikke én.

 

Bibelen holder kun én mulighed åben: ”Gå ud fra hende mit folk, for at I ikke skal få del i hendes synder, og for at I ikke skal få nogen af hendes plager”. (Åb. 18:4)

 

Lad os høre Jeremias` profeti: ”Fly ud af Babel, hver mand må redde sit liv!

Se til, at I ikke omkommer ved Babels misgerninger!

En hævnens tid er det for Herren”.

 

Babel var et guldbæger i Herrens hånd, som gjorde hele jorden drukken. Af dets vin drak folkene. Derfor teede folk sig som rasende. ”Vi har søgt at læge Babel, men det lod sig ikke læge”. Jer. 51: 6-9.

Læs hele kapitlet om Jeremias’ profeti over Babylon.

 

Hvad nu med den økumeniske/ karismatiske bevægelse?

 

Den er i dag springbrættet til at lænke alle kirkesamfund tættere sammen omkring Ba’al-dyrkelsen.

Man taler om at elske alle kristne i alle lejre, man taler om kristen enhed om kristent fællesskab, læren er ikke det vigtige, det vigtige er kærlighed og enhed, og Satan stadfæster med de medfølgende tegn, som helbredelse, tungetale, profeti, osv.

 

Det er på tide at vågne op.

Det, der praktiseres her, er Bileams lære: ”Lad os samarbejde, lad os komme sammen. Vi har jo så meget tilfælles, vi har jo den samme Gud”.

Lad dig ikke lokke ind i Ba’al-dyrkelsen!

Til alle bibeltroende, alle, der er engageret i økumenisk/ karismatisk arbejde, studer versene i 2. Kor.6: 14-18.

 

”Drag ikke i fremmed åg med vantro, for hvad samfund har retfærd med uret, eller hvad samfund har lys med mørke?”

”Og hvad samfund er der mellem Kristus og Ba’al, eller hvad lod og del har troende med vantro?

Og hvilken enighed er der mellem Guds tempel og afguder?

Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem, og færdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Derfor, gå ud fra dem, og skil jer fra dem, siger Herren, og rør ikke ved noget urent. Så skal jeg tage imod jer, og jeg skal være jer en Far, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den almægtige”.

 

Læs også Jacobs brev 4:7,

”Vær derfor Gud underlagt, men stå Djævelen imod, og han skal fly fra Jer.”

”I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke jeres hjerter!” Heb.4:7 b.

 

 

Efterskrift:

 

THE FORCE - er den engelske titel på hæftet ”Satans magt”, som er et af flere udgivet af Dr. Alberto Rivera år 1986.

 

Rivera har levet sit liv blandt Jesuitterne siden hans mor afleverede ham til denne munkeorden som otteårig, og her fik han sin uddannelse og blev en anerkendt Jesuiterpræst, indtil han blev en overbevist kristen, en oplevelse som ikke kunne forenes med katalocismen.

 

Intet er skjult, som ikke skal blive åbenbar, det er hvad man kan opleve når man læser hans udgivelser, som kan bestilles på internetadressen www.http//:chick.com

 

 

Alberto Rivera skriver:

”Satan har bedraget næsten enhver til at tro, at Den Romerske Katolske institution er kristen. Vi har set, at deres ”Jesus” er Tammus, deres ”Maria” er Semiramis, paven er en antikrist, deres ”vært” – deres religion - er stjålet fra Ægypterne og repræsenterer Solguden, og katolikernes krusifiks er kultens hjerte. Bibelen fortæller os, at dette system er bosted for djævle og  dæmoner.

 

Bibelen siger: ”Der er kun én vej til Himmelen” og Jesus sagde: ”Jeg er vejen, sandheden og livet, ingen kommer til Faderen, uden ved mig”. Joh. 14:6.