Vi vandrer i tro, ikke i det vi ser

2. Kor. 5:7

De fleste af os prøver at komme gennem livet på menneskelig visdom.

Det lykkes for nogle af os, men de fleste af os begår så mange fejl, at vi dør med utallige beklagelser.

Hvis bare vi kunne få vejledning fra oven, fra nogen, der ved.

Hvis bare vi kunne høre en stemme måske fra en der kender os….

Hvis bare…

Sandheden er, at det kan vi.

Røsten har talt, Guds ord er til rådighed for os, men der er en berøring, og vi skal være villig til at adlyde den.

Hvis ikke vi er det, har vi ikke det Jesus kalder for ører der hører.

De der adlyder hvad de allerede ved om Gud, har deres ører åbne for mere, og de der har åbne ører er mere tilbøjelige til at være lydige.

Roden til vore problemer er, at vi har problemer med lydighed.

Vi har mistet de ører, der kan høre og som resultat af dette lever vi på menneskers visdom.

Vore liv er ikke som de bibelske helte.

Menneskelig visdom ville ikke have fået Abraham  op på bjerget for at ofre sin søn.

Menneskelig visdom ville ikke have ført Israel helt ned på bredden af Det røde Hav med en kæmpe hær der forfulgte dem, og de ville ikke have vandret syv gange rundt om Jeriko og blæst i trompet, for at få muren til at falde og mest af alt, menneskelig visdom ville ikke ofre Guds søn på et kors for en fortabt menneskehed.

Hvad ville du foretrække, at besidde den menneskelige logik, og miste de ører, der kan høre, eller ville du risikere at leve på kanten, det risikable, men virkelige liv, være en ægte radikal troende.

Svaret er ikke lige til for alle, men vi har set, det holder.

Din bibel er fuld af radikale menneskers historie, mennesker der levede i tro, ikke i hvad de så med deres menneskelige øjne.