EUROPA


DIT NAVN ER KUJON


 

En ledende artikel i det tyske "Die Welt"


 

Hvis nogen af jer stadig synes, at krigen mod terror er en fejl, kommer her en mening fra en uventet kilde. Det er fascinerende at dette skulle komme fra Europa. Mathias Dapfner, ansvarlig overordnet leder af det store forlag Axel Springer AS, har skrevet et sviende angreb in DIE WEL T, Tysklands største daglige avis, på Europa's frygtsomme reaktion ansigt til ansigt med den islamiske trussel.

For nogle dage siden skrev Henry Broder i Welt am Sonntag, "Europa, dit familie navn er fejhed " en sætning som du ikke kan få ud af dit hoved fordi det er så skrækkelig sandt.


 

Fejhed har kostet millioner jøder og ikke-jøder deres liv, medens England og Frankrig, forbundsfæller på det tidspunkt, forhandlede og tøvede for længe før det gik op for dem at Hitler skulle bekæmpes, ikke bindes til tandløse aftaler.


 

Fejhed legaliserede og stabiliserede kommunisme i Sovjet Unionen, derefter Tyskland, og resten af øst Europa, hvor i årtier, umenneskelig undertrykkende, morderiske regeringer blev forherliget som ideologisk korrekte alternativer frem for alle andre muligheder.


 

Fejhed lammede Europa medens folkedrab florerede i Kosovo, og selvom vi havde absolutte beviser på, at der foregik masse-mord, debatterede og debatterede og debatterede vi Europæere. Vi debatterede stadig da, endelig, amerikanerne kom fra halvvejs rund om jorden -til Europa nok engang ­for at gøre vort arbejde for os.


 

Frem for at beskytte demokratiet i Mellemøsten, støtter den europæiske fejghed, skjult bag det slørede ord "equidistance", (i samme afstand)  palestinensernes selvmordsbombinger i Israel.


 

Fejhed genererer en mentalitet som tillader Europa at ignorere næsten 500.000 ofre for Saddam's tortur og mord maskineri og, motiveret af fredsbevægelsens selv-retfærdighed, har den frækhed at

give George Bush dårlige karakterer..... Uagtet afsløringen, at de mest højrøstede kritikere af den

amerikanske aktion i Irak, tjente ulovlige milliarder, nej, TI-TAL milliarder, i FN's korrupte olie for mad program.


 

Og nu er vi konfronteret med en speciel grotesk form for fejhed. Hvordan reagerer Tyskland på den eskalerende vold af islamiske fundamentalister i Holland og andre steder? Ved at foreslå, at vi bestemt skulle have en "muslimsk ferie" i Tyskland? Jeg ville ønske, at jeg gjorde grin, men det gør jeg ikke. En betydningsfuld del af vor tyske regering, og hvis man kunne sætte sin lid til meningsmålinger, det tyske folk, tror virkelig at det at kreere en officiel statslig "muslimsk ferie(dag)" på en eller anden måde vil spare os for de fanatiske islamisters vrede. Man kan ikke gøre for det, men må huske tilbage på den britiske Neville Chamberlain, vinkende med den latterlige traktat underskrevet af Adolph Hitler, Europæisk "Fred i vor tid".


 

Hvad mere må der ske før det europæiske publikum og dets politiske lederskab fatter det? Der er en slags korstog under vej, en specifik perfid korstog som indebærer systematiske angreb af fanatiske muslimer, som fokuserer på den almindelige borger, rettet imod vores frie, åbne vesterlandske civilisation's totale destrukion.


Det er en konflikt som antagelig vil vare længere end nogen som helst af de store militære konflikter i sidste århundrede, en konflikt som ikke kan tæmmes af "tolerance" og "imødkommenhed" men vil derimod anspores ved sådanne gestus, som bevisligt har været set på, og altid vil blive set på som

et tegn på svaghed af islamisterne. Kun to af de seneste amerikanske presidenter har haft det nødvendige mod for Anti-Fejhed: Reagan og Bush.

 

Hans amerikanske kritikere kan bruge spidsfindig ordkløveri over detaljerne, men vi Europæere kender sanheden. Vi så det fra første parket: Ronald Reagan endte den kolde krig, og befriede

halvdelen af den tyske befolkning fra næsten 50 år terror og sand slaveri. Og Bush, som kun blev støttet af Socialdemokraten Blair, som handlede ud fra moralsk overbevisning, genkendte faren i den islamiske Krig mod demokratiet.

 

Imens, læner Europa sig tilbage i karismatisk selv sikkerhed i det multikulturelle hjørne, i stedet for at forsvare det liberale samfunds værdier og representere et atraktiv magt-centrum på de store magters ­America og Kina's  legeplads.

 

Tværtimod! - vi Europæere presenterer os selv, i kontrast til de "arrogante amerikanere", som Verdensmestre i "tolerance", som endda (Tyskland indenrigsminister) Otto Schily med rette kritiserer. Hvorvor? Fordi vi er så anstændig? Jeg frygter, at det er mere fordi vi er så materialistiske og så blottet for moralsk indikation.

 

For sin politik, risikerer Bush dollarens fald, stor forøgelse af den nationale gæld, og en massiv og vedvarende byrde på den amerikanske økonomi - fordi i modsætning til næsten hele Europa, er Bush realistisk i sit syn på, hvad der er på spil, bogstaveligt talt alt.

 

Medens vi kritiserer de amerikanske "kapitalistiske gummi-baroner" fordi de virker for sikre på deres prioriteringer, forsvarer vi frygtsom vores Sociale Velfærdssystemer. Hold op med det! Det kunne blive dyrt! Vi vil hellere diskutere nedsættelsen af vores 35-timers arbejdsuge eller tilskud til

tandlægen eller vores 4 ugers ferie med løn..... Eller lytte til TV præster som forkynder

nødvendigheden af "at række ud til terrorister. Om at forstå og tilgive".

 

Disse dages Europa minder mig om en gammel kvinde, som med rystende hænder, febrilsk gemmer sin sidste juveler, når hun ser tyven bryde ind i naboens hus.

 

Fejhed?

 

Europa, dit navn er Kujon.

 

­

 

 

 

 


 

1